søndag den 23. september 2012

en strop er en strop eller..............



Da jeg begyndte at væve, var jeg overbevist om, at viskestykker ville jeg aldrig væve. Spild af tid, var min tanke. Man kan købe 3 viskestykker i Netto for ingen penge, hvorfor så bruge tid på at væve dem selv.

Man har et standpunkt til man tager et nyt!

Mine første viskestykker vævede jeg på det aftenskolehold jeg stadig følger. Vi havde et tema, hvor vi vævede ting til hjemmet. Nå, tænkte jeg, så er det her, jeg skal væve de viskestykker jeg ellers ikke vil væve.

Jeg vævede 4 styk, efter en opskrift der hedder "Keep it simple". Cottolin og hør, dejlig kvalitet.

Viskestykker skal jo gerne kunne hænge. Jeg overvejede et splitsekund at sætte en strop på af et stykke bændel, men helt ærligt, hvor meget pænere ville det ikke være, hvis stoppen matchede viskestykket.

En båndvæv blev sat på ønskesedlen og ja, nu er jeg den lykkelige ejer af en båndvæv. 

Her er min første strop.


Disse viskestykker blev (selvfølgelig) ikke de sidste. Indtil nu har jeg vævet 2 forskellige slags og har et nyt viskestykkeprojekt på vej.




En båndvæv er et smart stykke værktøj, den er nem at have med og man kan sidde i sofaen med den.

Jeg er meget fascineret af de vævninger, som inka-indianerne laver. Der findes en fantastisk væver i Sydamerika, Laverne Waddington, hun er australier og bor i Bolivia. Hun har udgivet 2 bøger om "backstrap weaving". 

Jeg har eksperimenteret lidt med at plukke mønster op på min båndvæv.


3 kommentarer:

  1. Du har smittet. Posten har lige afleveret en pakke fra Skytten med en Ashford båndvæv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at kunne være til inspiration:)

      Slet

Skriv glad og gerne. Jeg bliver glad for enhver kommentar.